Er du lige flyttet hjemmefra eller bare ved at forny huset sortiment af sengetøj? Så er det godt at have styr på, hvad du har brug for, hvad du godt kunne tænke dig, samt hvad alle de der nye mærker på stoffet betyder – alt det er samlet her, nemt og overskueligt i en sengetøjsguide til dig.
Hvad skal jeg vælge?
Det første man skal beslutte sig for, er hvilket materiale man gerne vil have sengetøj i. De fleste finder sig hurtigt en type stof, der er perfekt til dem. Det kan være at man bare sover bedst i sengetøj af satin, mens andre foretrækker dejligt bomuld.
Det handler meget om at mærke efter, når du sover og hvordan du har sovet, så hvis du er tvivl om du er til satin, så prøv at køb eller lån et sengesæt i satin og prøv det af i en uges tid. Hvis din søvn ændrer sig til det bedre, så har du fundet dit rette match og sover måske endda bedst med silke. Hvis du synes stoffet bevæger sig for meget, så er det bomuld du skal have fat i.
Hov, ikke at forglemme, så er der naturligvis også størrelsen på sengetøjet, for har du en ekstra lang dyne, eller er det til børn, så skal der bruges sengetøj med andre mål, men dem kan du nemt finde på dynen og sengetøjet.
Hvordan vasker man sengetøj og hvor ofte?
På alt sengetøj sidder der altid en vaskeanvisning, der fortæller hvordan det enkelte sæt af sengetøj skal vaskes, da dette kan variere efter materialet og hvorvidt der er dekorationer på stoffet, for eksempel i form af tryk eller knapper.
Som hovedregel skal alt sengetøj vaskes for sig selv første og anden gang, da de kan indeholde overskudsfarve, der kan give allergi. Derfor bør man også vaske sengetøjet inden man sover i det første gang.
Hvad angår, hvor ofte man bør vaske sit sengetøj siger man, at mellem hver anden og fjerde uge skal man skifte sengetøj og lagner. Dette afhænger meget af hvor meget man sveder, når man sover, men også hvor beskidt man er, når man lægger sig til at sove.
Hvad betyder det om sengetøjet er økologisk, Oeko Tex eller GOTS?
Er du også stødt på flotte mærker og rækker med bogstaver i dit sengetøj, så er der en god forklaring. Hvis der står “økologisk” i dit sengetøj, så betyder det at stoffet er fremstillet uden brug af kemikalier eller sprøjtemidler på planterne.
Står der i stedet Oeko Tex, også kaldet Øko Tex, betyder det at sengetøjet er blevet certificeret gennem den internationale forening Oeko Tex, hvilket betyder at stoffet lever op til en masse krav omkring fremstilling, brug af kemikalier og andre elementer, der kan være skadelig for kroppen.
Står der GOTS betyder det, at dit sengetøj overholder en lang række krav fra Global Organic Textile Standard, blandt andet inden for de ansattes arbejdsvilkår, de sociale forhold, hvordan produkterne er fremstillet og produceret.